5 grunde til at bruge 3D visualisering

3D er blevet billigt. Måske endda billigere end mange er klar over! Udviklingen af bedre 3D software, hurtigere computere og billigere hardware har gjort at 3D visualiseringer ikke nødvendigvis længere kræver et enormt budget og måneders arbejde.

Det kommer naturligvis i høj grad an på den konkrete opgave, men 3D visualisering har nået et prisleje hvor det i højere grad kan anvendes til projekter med mere beskedne budgetter.

I den anledning vil jeg præsentere 5 grunde til at overveje at inddrage 3D visualiseringer selv i sammenhænge hvor man måske traditionelt ikke ville have overvejet det, eller have afskrevet det på forhånd af økonomiske årsager.

1. “Rapid Concepting”

Brug Rapid Concepting til hurtigt at visualisere produkter og designs i 3D

Med “Rapid concepting” menes muligheden for med meget lille investering, og kort tidsramme, at få visualiseret et koncept af produktet. I stedet for at bruge marker-tegninger eller Photoshop til at danne et visuelt billede af produktet kan man i stedet bygge det i fuld 3D, og se det fra alle vinkler. Man kan hurtigt lave mindre rettelser og selv større rettelser kan nogle gange gennemføres meget hurtigt hvis modellen er bygget intelligent op.

Materialer kan også via “shaders” gengives temmelig præcist – faktisk fotorealistisk hvis det er nødvendigt. Dette kan hjælpe med at finde ud af hvilke materialer og egenskaber produktet skal have. Skal det have spejlblank plastik overflade, skal det være børstet stål, eller fungerer det bedre hvis det er mat rød akrylplast. Der kan sættes et miljø op for at hjælpe med visualiseringen i forskellige omgivelser – skal produktet bruges f.eks. i et kontormiljø kan lyssætningen laves så den simulerer neon-belysning så man får en fornemmelse af hvordan produktet tager sig ud i de omgivelser det anvendes i.

Rapid Concepting kan også bruges når man skal demonstrere et produkt overfor en potentiel investorgruppe. På dette stadie har man typisk ikke store midler til rådighed – ellers var der ingen grund til at dele kagen med en investor. Med 3D visualisering kan man give investorerne et meget klart billede af hvad man beder dem skyde penge i, og succesraten for at få investeringskroner er demonstrativt større jo klarere man kan udtrykke sin idé.

2. Fleksibelt – hurtige ændringer

Hurtige ændringer - på kun 5 minutter kan detaljer i 3D visualiseringen ændres!

Når et nyt produkt skal designes er der ofte brug for at iterere på udforming og detaljer. Det kan være ændring af farver, materialetyper, udformning af selve produktet og meget mere. Tidligere var det normalt at lave prototyper, og det er stadig nødvendigt i dag når der skal testes taktibilitet og brugervenlighed – dvs. hvordan produktet føles og fungerer i brug.

I dag kan man springe mange af prototyperne i opstarten over ved at bruge 3D visualiseringer til at give et indtryk af hvordan produktet rent visuelt vil tage sig ud – og placere det i miljøer hvor det vil blive brugt.

Dette giver mulighed for f.eks. at teste forskellige versioner på en fokus gruppe, afprøve farve-temaer og eksperimentere med forskellige design udkast uden en ret stor investering af hverken tid eller penge.

3. Spar fotografen

    Et alternativ til fotografering ved korte tidsfrister - eller hvor materialet ikke eksistrerer...

Der er ingen tvivl om det visuelle materiale i kampagner og markedsføringsmateriale er utroligt vigtigt. Vi fokuserer mere på billeder end på ord, og når det gælder om at vise kunden produkter eller koncepter, er billederne uundværlige.

Der kan være tilfælde hvor det at fotografere et produkt eller noget materiale til kampagner ikke er praktisk eller økonomisk.

I nogle tilfælde, som ovenstående illustration, var deadlinen på opgaven meget kort. Der var hverken tid, eller budget, til først at producere materialet, få det trykt og derefter fotograferet.

Selv i tilfælde hvor der er tid og budget til fotografering er det ikke altid realistisk – for at kunne fotografere noget skal det jo eksistere…

I ovenstående tilfælde var der ikke noget fysisk kreditkort og andre af materialerne til samme opgave fandtes heller ikke. I disse tilfælde kan 3D visualisering spare penge, da “one-off” produktioner, dvs. produktion af materiale i meget små oplag, ikke er billige, og hvis materialet blot skal bruges i markedsførings materiale er pengene til produktionen måske spildt.

4. Klarere visualisering

Ironman emballage, produceret for EB Excalibur, som produktions-guide til fabrikken

I nogle tilfælde findes allerede CAD tegninger af produktet. Disse indeholder en enorm mængde værdifuld information – men det kræver en vis baggrund og uddannelse at tolke og forstå dem. En ingeniør kan kigge på en CAD tegning af en mobil telefon eller emballage og danne sig et godt indtryk af hvad produktet er, og hvordan det bruges og fungerer.

Den almindelige person kigger på den samme tegning og ser et viavar af streger, mål og snit, og får ikke nogen fornemmelse af hvad man ser på.

Taler vi om nyskabende produkter kan ord nogle gange være for fattige til helt at vise hvor genialt produktet er i aktion. Her kan det også være en enorm fordel at få produceret lækre animerede visualiseringer af produkter til at fremvise overfor potentielle investorer. Ikke alene kan man vise et lækkert, poleret produkt, men det er også muligt at producere animationer der viser hvordan produktet skal fungere.

3D visualiseringer af produktet baseret på en CAD tegning kan give et præcist, målfast resultat, som kan forstås af såvel kunder, beslutningstagere og ikke mindst, investorer.

5. Gør det umulige muligt

Uddrag fra The Orb videoen, produceret af wireframed

Man kan ikke komme udenom der er ting vi simpelthen ikke kan gøre i det virkelige liv, og slet ikke hvis vi har et begrænset budget. Firmaer som Sony kan måske slippe afsted med at overdynge San Francisco med en kvart million hoppebolde i deres Sony Bravia kampagne, og Honda kan bruge 1 million pund og 7 måneder på deres “Cog” reklame, som er lavet helt uden 3D af nogen art.

For os andre er dette ikke altid et realistisk budget. Når det umulige skal gøres muligt er 3D ofte en genvej der kan er langt billigere end alternativer. Man er ikke længere begrænset af tyngdekraft, hvordan man kan bevæge et kamera, hvilke locations der kan bruges, hvilke effekter man kan skabe og hvad man har af materiel.

Dermed ikke sagt at 3D visualisering af den fotorealistiske slags ikke hurtigt kan blive meget omkostningsfuld, men det er i mange tilfælde muligt at opnå et rigtigt godt resultat for et relativt beskedent budget.

Eksemplet her viser en kort animation til lanceringen af et nyt legetøjs produkt. Kunden havde ønsker der dels ville være meget dyre, såsom location, og dels ville være næsten umulige, såsom at gengive produktet som værende 35x større end den faktiske skala (~8m i stedet for 25cm). Budgettet for 3D filmen var ca. 1/20 af hvad det havde kostet at lave noget bare nogenlunde tilnærmet uden brug af 3D, og dertil var kommet en del SFx (special effects) arbejde oven i. Leveringstiden på 3 uger havde også været temmelig svær at opnå.

Næste skridt

Vi håber det har givet lidt inspiration til hvordan du kan bruge 3D i din daglige produktion. Skulle der være opstået nogle spændende ideer, så er du velkommen til at kontakte wireframed, så ser vi på om der er grundlag for et frugtbart samarbejde.

Tags: ,

Kommentarer er lukkede for denne artikel.
Bear