100 Days, 100 Drawings…

Da jeg var yngre tegnede jeg en hel del. Der var mange fag i skolen der ikke var så spændende, og der var papir og blyant i rigelige mængder, så det blev faktisk til en del timer med en Derwent blyant i hånden. (Muligvis derfor har jeg haft tysk i 4 år og husker intet af det).

Efterhånden som jeg blev ældre, og startede med at studere grafisk design, blev blyanten skiftet ud med en computer. Det er der masser af fordele ved – alene fortryd knappen er som sendt fra himlen når det går galt med den tegning man har brugt mange timer på. Med Photoshop er der utallige muligheder bygge videre på de muligheder man havde med kun en blyant eller nogle tuscher.

Lidt inde i studiet introducerede en god ven og studiekammerat mig for 3D, i form af en tidlig version af 3DSudio Max – en verden jeg kendte til, men vidste meget lidt om. Det gav pludselig et helt univers af muligheder! Nu kunne man lave ting som kunne vendes, drejes, animeres, sprænges i luften… Mulighederne var uendelige. Mange ting man normalt skal tænke over – lys, skygger, reflektioner, perspektiv, måden en kurve forsvinder bag en anden – bliver håndteret automatisk af computeren. Men det er der både fordele og ulemper ved…

Noget jeg ret hurtigt bemærkede var, det at have baggrund i traditionel tegning – evnen til at se en ting i 3D, og overføre den til et 2D medie – faktisk gjorde mig til en bedre 3D designer. Det at tegne, er mere end noget andet evnen til at se. Jeg så mange som teknisk var dygtige 3D grafikere, men de var ofte ude af stand til at se hvorfor deres proportioner var forkerte, hvorfor deres figurers ansigter lignede noget fra en Wes Craven film. De manglede det blik der kommer af at starte med blyanten i hånden.

100 dage, 100 tegninger!

I dag, med en travl hverdag, deadlines der presser og alle de andre distraherende gøremål, er jeg endt med at forsømme håndværket. Faktisk er det mange år siden jeg har tegnet, i hånden eller på en computer. Jeg anskaffede mig for noget tid tilbage en Wacom Intuos Pro, et fantastisk værk- og legetøj. Desværre har før omtalte deadlines gjort at det har været lidt småt med hands-on brug af Wacom’en.

Derfor har jeg nu besluttet mig for, dels at få noget ud af min investering, og dels genfinde min fortrolighed med blyanten. Det har jeg gjort med “100 Days, 100 Drawings”. Hver dag kradser jeg en ny tegning ned. En tegning skal maximalt tage 30 minutter. Det handler om at få lavet en MASSE tegninger, meget hurtigt. Kvaliteten betyder mindre end blot at få brugt blyanten og få routinen igen – samt få bygget routine med Wacom’en som er lidt anderledes at tegne med.

Tegningerne vil givet være af meget svingende kvalitet, men ikke desto mindre vil jeg udstille mig selv ved at lægge alle tegninger op her på bloggen, så alle kan se hvordan mine kompetencer skrider frem (eller ikke…).

Vil du være med?

Hvis andre er interesserede i at være med i udfordingen, så smid et link i kommentarerne nedenfor – det er ikke vigtigt at lave kunst, det er vigtigt at få tegnet en masse. Kan man ikke overskue 100 tegninger på 100 dage, så lav 50 tegninger på 100 dage. Eller 20 tegninger på 100 dage. Hvis du har tegnet tidligere, og ville ønske du ikke havde sluppet det, så leg med. 🙂

Hvis du mangler et sted at smide dine værker op, så kontakt mig, så kan du få adgang til at lave dit eget indlæg her på bloggen med dine tegninger. Du vil blive set af de adskillige månedlige besøgende wireframed har! (De fleste besøgende er muligvis spam-bots, men de værdsætter også en god tegning).

Update: Den første har allerede meldt sig på banen – Dinas første tegning er online og hun lover der kommer flere til!

#001

100 Days, 100 Drawings - #001

Admiralen med de lidt lange arme og deforme overkrop, skuer over sit domæne!

Første tegning – så er vi i gang. Det overbeviser nok næppe nogen kunder om at hyre mig som illustrator, men det var sjovt at have en pen i hånden igen. Jeg kan mærke der kommer til at gå lidt tid før det føles helt naturligt, dels at tegne igen, og dels at bruge en Wacom. Alt i alt er det sg ok. 🙂 Perfektion, eller bare kvalitet, er ikke målet.

#002

100 Days, 100 Drawings - #002 - Et lille hobbit-bo i skoven... Jeg skal øve mig i at tegne vand...

Et lille hobbit-bo i skoven… Jeg skal øve mig i at tegne vand…

Jeg vil godt indrømme der gik lidt mere end en halv time med denne – faktisk 1,5 times tid. I mit hoved burde det gå hurtigere, men måske når vi er en 60-70 tegninger inde… 🙂
Det er ikke så frygteligt spændende en komposition, men der er altid i morgen! 🙂

#003

100 Days, 100 Drawings - #003 - Lidt idéforladt "grønt energi" illustration...

Ikke min bedste illustration, og emnet er også lidt idéforladt, men det var ikke lige en dag jeg følte mig inspireret.

Problemet med at tegne en tegning om dagen, hver dag, er nogle gange kan man bare ikke lige finde på noget godt. Men det tæller stadig! 97 to go! :p

#004

100 Days, 100 Drawings - #003 - Mads fandt nok ost til at brødføde alle 248 børn i en uge!

100 Days, 100 Drawings – #003 – Mads fandt nok ost til at brødføde alle 248 børn i en uge!

Som man kan se, har jeg taget mantraet “Det skal jo ikke være kunst” til mig…  Det er fredag, og det var hvad jeg kunne få tid til. 🙂 Jeg kan mærke noget af inking arbejdet går hurtigere og nemmere, men der er lang vej igen før routinen er nogenlunde på plads igen.

#005

#005 - Sprite At Play, starten ihvertfald

#005 – Sprite At Play, starten ihvertfald

Denne her bliver lidt mere omfattende end jeg lige kan nå på mine 30 minutter, så det bliver en tegning jeg laver ad flere omgange, da jeg synes det kunne være sjovt at arbejde den færdig. Her ses en (meget) rå skitse, og starten af selve male arbejdet.

Som man måske aner, ender det med en skov nymfe der bryder op af vandet, med et par rovfisk i tov. Baggrunden bliver egetræer omkring den lille dam. Tanken er at arbejde lidt med lys og farver, men nu ser vi hvor godt resultatet bliver. 🙂

100D-100D #005 - Sprite At Play

100D-100D #005 – Sprite At Play – Ørh, stadig lang vej på denne her. Måske lige ambitiøs nok… 🙂

Anden update på denne tegning. Det var nok lige ambitiøst nok at starte så detaljeret en tegning op med mit nuværende skillset, men det er standard for mig. Da jeg skulle lære 3D var mit nr. 3 projekt efter en kuglepen og et vækkeur, at modellere en Orc i fuld figur. (Ringenes Herre filmene var lige annoncerede, det havde nok noget med det at gøre). Tage munden hvad-for-noget?

100D-100D #005 - Sprite At Play, 3. update

100D-100D #005 – Sprite At Play, 3. update

Det hjælper lidt på teknikken efterhånden. Jeg skal se om jeg kan prøve at være bedre til ikke at gå i super-detail-mode hvor hvert hår skal tegnes op. Det går fremad… 😛

Håret og træet er tegnet helt om, da jeg ikke syntes det fungerede særligt gdt. Der kommer nok flere justeringer, men det er bedre nu. Håber jeg kan få det sidste færdig i morgen, nu skal jeg se at videre. 🙂

100D-100D #005 - Sprite At Play - færdig!

100D-100D #005 – Sprite At Play – færdig!

Jeg kan ikke sige jeg er helt tilfreds, men nu er den ihverfald færdig, og der var en del nyttige erfaringer, så forhåbenlig går næste tegning hurtigere, og bliver laaangt bedre… 🙂

#006

100D-100D #005 - Na-na-na-na-na-na-na- Batman!

100D-100D #005 – Na-na-na-na-na-na-na- Batman!

Hurtig skitse, da jeg lige nu er ude af huset. Det blev til en Batman af en eller anden grund. God Halloween derude! 🙂

#007

100D-100D #007 - Et anderledes kig på Jokeren

100D-100D #007 – Et anderledes kig på Jokeren

Indtil videre bare en relativt rå blækskitse, men overvejer at farvelægge og shade den også. 🙂 Tanken var at prøve at lave et alternativt udtryk til Ledgers Joker, som er fantastisk, men også alle vegne…

#008

100D-100D #008 - Hanna Holder En Banan Hun Har Tegnet På!

100D-100D #008 – Hanna Holder En Banan Hun Har Tegnet På!

Dagens meget (meget…) hurtige tegning, efter ønske fra Hanna, der vil vise hvor fin hendes banan blev efter hun tegnede en ven på den.

Nogle vil nok sige “Come on, så lange er hendes negle ikke…” men det VAR de faktisk. True story.

Tags: , , , , ,

3 Kommentarer

Du kan ikke skrive kommentarer til denne artikel.
  1. 4 years ago at 17:35

    Du magler sgu da en “like”-knap?

  2. 4 years ago at 14:51

    Der er ikke noget der hedder “Like” udenfor FB mere – det er Sharing funktionaliteten man skal bruge. 🙂 Den ligger oppe i højre hjørne, men symbolet jeg har brugt er muligvis ikke det klareste.

  3. 4 years ago at 15:15

    Det er som om der mangler et par tegninger eller 94…